23948sdkhjf

Internationalt steakhouse åbner i Odense

Det danske steakhouse Mash med restauranter i København, Aarhus, Hamborg og London har udset sig Odense som næste mål.
Mash åbner i Odense, fortæller reataurantkæden i en pressemeddelelse.

- Odense kan blive det nye Aarhus, som alle restaurant brands flokkes om, lyder det fra ejerne, som forventer, at restauranten i Odense bliver den sidste Mash i Danmark, hvorefter der kun vil være fokus på ekspansion i udlandet.

Den niende MASH restaurant får adresse på Bryggergaarden på Vestergade, og den får plads til 110 spisende gæster, en selskabsafdeling samt en stor bar.

- Vi glæder os utroligt meget til at åbne i Odense. Vi har gennem længere tid ledt efter de perfekte lokaler på den rette adresse, og det er nu lykkedes, forklarer Jesper Boelskifte, CEO i Copenhagen Concepts – selskabet bag Mash-restauranterne samt restaurant Umami og Le Sommelier i København.

Barfoed Group er udlejer, og de to parter er allerede gået i gang med at gøre lokalerne klar til åbningen i december.
Læs mere om: MASH
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093